God
tone og uovertruffen lorteservice

Nu
er det blevet come il faut, at man skal tale pænt på Facebook. OK,
så ville min statusopdatering for i dag – og lidt af sidste uge – og
noget af næste uge – se sådan ud:

Hvor
er det skønt at Odense Kommune vil bruge sin kommunale forsøgsstatus
til at forbedre den offentlige service med et skønt, tidssvarende
initiativ; ganske mundret kaldt digital post. Og hvor er det godt, at
det er obligatorisk, så man ikke gør forskel på folk. Dertil
kommer det helt ideelle, at min mor, som hverken kan gå, forstå det
offentliges breve eller betjene en mobiltelefon, har sin familie, som
kan læse brevene for hende og forklare indholdet – gudskelov fordi
vi indimellem har noget frihed fra vores arbejde. Og hun er også
heldig, at hendes søde søn (denne gang mig, andre gange min bror og
andre gange vores koner eller børn) sagde: “De er også så
søde inde påp kommunen, kære mor, at selv om det er obligatorisk,
så kan man godt blive fritaget, så den tager jeg mig lige af. Jeg
snupper lige papirerne og næste gang jeg har lidt fri, ringer jeg
lige til dem og får det ordnet”.

Jeg
er nemlig heldig nok til at have min egen telefon og kan bruge den.
Et rent lykketræf var det da også, da jeg satte mig ned i haven med
en kop kaffe, at de tog telefonen på Borgerservice, da jeg lige
benyttede anledningen til at ringe i en pause i havearbejdet. Og
gudskelov var jeg nummer 37 i køen og ikke nummer 114. Men mit held
var slet ikke sluppet op: Da det blev min tur, fik jeg på meget let
forståeligt dansk at vide, at min mor faktisk skulle møde op eller
skrive en fuldmagt til mig – eller hvis hun havde en hjælper eller
lignende, så kunne de få den. Men jeg bestemte mig for, at den
skulle jeg nok klare; de rare hjemmehjælpere har nok at se til,
syn’s jeg. Og så skulle den være i orden, når jeg mødte
personligt op på Skulkenborg med mors fuldmagt. Godt de sikrer sig,
at det ikke bare lige er sådan at undslå sig det digitale
fremskridt. Så jeg tog ud til min mor med en på forhånd skrevet
fuldmagt, og heldigvis skrev hun den også under – på trods af at
hun ikke er meget for at skrive under på noget, hun ikke fatter en
bjælde af.

Nu
er der gået nogle dage, og i dag var jeg så heldig, at jeg havde
fri – og gudskelov havde jeg da også mange andre gøremål, jeg
falder heldigvis ikke af på den. Nu tror nogle nok, at min cykel var
punkteret, da jeg skylle cykle ind på Skulkenborg … men nej, alt
gik vel, jeg havde en forrygende medvind (i hvertfald derind). Jeg
ankom ganske vel til Borgerservice. Jeg belv ikke engang forulempet
af nogle af de fulde og skæve, som ellers trives deromkring. Sådan
noget offentligt kan ellers nogengange være skræmmende, men nej,
der var masser af mennesker indenfor. Rigtig mange … som gik og
spurgte hinanden om alt muligt; mest med det der digitale post, som
de mest senile af dem virkelig var imod. På displayet med betjening
kunne jeg – og sikkert også nogle hundrede andre søde borgere –
godt nok ikke finde punktet Digital Post, men de venlige
Borgerservicemennsker havde klistret en lille seddel på nederst på
pulten, hvor der stod noget i retning af: Vedr. digital post træk et
nummer under vielser. Det var da et sjovt indslag og jeg fik nummer
607, et rigtig flot nummer. Endda lidt fråds, for det fik jeg slet
ikke brug for. Og så ind til de mange analoge mennesker, som så så
forvirrede og sure ud, men gudskelov sagde et rigtig sødt ansat
menneske midt i vrimlen: Jeg samler lige en hel flok, så går vi ind
ved siden af – så fortæller jeg om digital post. Men vi var meget
heldigere: Hun forklarede slet ikke en masse, hun delte bare med et
smil nogle blanketter ud, som man skulle udfylde. Så var den sag
vist i orden. Jeg så frem til, at jeg var endnu heldigere, for jeg
havde min mors papirer og en fuldmagt. Og nu kommer det
allerskønneste: den søde pige kunne fortælle mig, at jeg slet ikke
behøvede fuldmagten, nej, i følge den flotte straffelov skulle min
mor nemlig selv udfylde og underskrive den blanket som også alle de
andre fik. Men det var rigtig, hvad mange velmenende mennesker
åbenbart havde fortalt hende, at det havde de glemt at informere
borgerne om.

Nu
er er jeg så cyklet hjem med min nye, tomme blanket i den skønneste,
friskeste modvind, man kan tænke sig. Nu mangler jeg bare, at næste
gang jeg har fri, behøver jeg heller ikke kede mig: Jeg skal nemlig
cykle ud til min mor, udfylde den fine blanket – og senere cykle op
på Skulkenborg og aflevere den. Vil jeg tro? Eller hvad der nu
sker?Det er virkelig spændende. Fuck det blir nice, når alt blir
digitalt.

Nå,
det er jo ikke Facebook, det her, men min egen private blog. Her må
man faktisk godt være sur, så: Forpulede offentlige,
uigennemtænkte, møgadminstrede snotsystem; tag for satan og få
styr på jeres projekter, jeres borgerbehandling, jeres
personaleinformation og jeres mangel på service. Hvis jeg skal
pisses endnu mere på, når jeg bli’r gammel, og tvangsindlemmes i
projekter, som mine kære skal bruge deres kostbare tid på at
udrede, så flytter jeg fandme til Krim – der kan de fleste folk sgu
da få deres vilje!God
tone og uovertruffen lorteservice

Nu
er det blevet come il faut, at man skal tale pænt på Facebook. OK,
så ville min statusopdatering for i dag – og lidt af sidste uge – og
noget af næste uge – se sådan ud:

Hvor
er det skønt at Odense Kommune vil bruge sin kommunale forsøgsstatus
til at forbedre den offentlige service med et skønt, tidssvarende
initiativ; ganske mundret kaldt digital post. Og hvor er det godt, at
det er obligatorisk, så man ikke gør forskel på folk. Dertil
kommer det helt ideelle, at min mor, som hverken kan gå, forstå det
offentliges breve eller betjene en mobiltelefon, har sin familie, som
kan læse brevene for hende og forklare indholdet – gudskelov fordi
vi indimellem har noget frihed fra vores arbejde. Og hun er også
heldig, at hendes søde søn (denne gang mig, andre gange min bror og
andre gange vores koner eller børn) sagde: “De er også så
søde inde påp kommunen, kære mor, at selv om det er obligatorisk,
så kan man godt blive fritaget, så den tager jeg mig lige af. Jeg
snupper lige papirerne og næste gang jeg har lidt fri, ringer jeg
lige til dem og får det ordnet”.

Jeg
er nemlig heldig nok til at have min egen telefon og kan bruge den.
Et rent lykketræf var det da også, da jeg satte mig ned i haven med
en kop kaffe, at de tog telefonen på Borgerservice, da jeg lige
benyttede anledningen til at ringe i en pause i havearbejdet. Og
gudskelov var jeg nummer 37 i køen og ikke nummer 114. Men mit held
var slet ikke sluppet op: Da det blev min tur, fik jeg på meget let
forståeligt dansk at vide, at min mor faktisk skulle møde op eller
skrive en fuldmagt til mig – eller hvis hun havde en hjælper eller
lignende, så kunne de få den. Men jeg bestemte mig for, at den
skulle jeg nok klare; de rare hjemmehjælpere har nok at se til,
syn’s jeg. Og så skulle den være i orden, når jeg mødte
personligt op på Skulkenborg med mors fuldmagt. Godt de sikrer sig,
at det ikke bare lige er sådan at undslå sig det digitale
fremskridt. Så jeg tog ud til min mor med en på forhånd skrevet
fuldmagt, og heldigvis skrev hun den også under – på trods af at
hun ikke er meget for at skrive under på noget, hun ikke fatter en
bjælde af.

Nu
er der gået nogle dage, og i dag var jeg så heldig, at jeg havde
fri – og gudskelov havde jeg da også mange andre gøremål, jeg
falder heldigvis ikke af på den. Nu tror nogle nok, at min cykel var
punkteret, da jeg skylle cykle ind på Skulkenborg … men nej, alt
gik vel, jeg havde en forrygende medvind (i hvertfald derind). Jeg
ankom ganske vel til Borgerservice. Jeg belv ikke engang forulempet
af nogle af de fulde og skæve, som ellers trives deromkring. Sådan
noget offentligt kan ellers nogengange være skræmmende, men nej,
der var masser af mennesker indenfor. Rigtig mange … som gik og
spurgte hinanden om alt muligt; mest med det der digitale post, som
de mest senile af dem virkelig var imod. På displayet med betjening
kunne jeg – og sikkert også nogle hundrede andre søde borgere –
godt nok ikke finde punktet Digital Post, men de venlige
Borgerservicemennsker havde klistret en lille seddel på nederst på
pulten, hvor der stod noget i retning af: Vedr. digital post træk et
nummer under vielser. Det var da et sjovt indslag og jeg fik nummer
607, et rigtig flot nummer. Endda lidt fråds, for det fik jeg slet
ikke brug for. Og så ind til de mange analoge mennesker, som så så
forvirrede og sure ud, men gudskelov sagde et rigtig sødt ansat
menneske midt i vrimlen: Jeg samler lige en hel flok, så går vi ind
ved siden af – så fortæller jeg om digital post. Men vi var meget
heldigere: Hun forklarede slet ikke en masse, hun delte bare med et
smil nogle blanketter ud, som man skulle udfylde. Så var den sag
vist i orden. Jeg så frem til, at jeg var endnu heldigere, for jeg
havde min mors papirer og en fuldmagt. Og nu kommer det
allerskønneste: den søde pige kunne fortælle mig, at jeg slet ikke
behøvede fuldmagten, nej, i følge den flotte straffelov skulle min
mor nemlig selv udfylde og underskrive den blanket som også alle de
andre fik. Men det var rigtig, hvad mange velmenende mennesker
åbenbart havde fortalt hende, at det havde de glemt at informere
borgerne om.

Nu
er er jeg så cyklet hjem med min nye, tomme blanket i den skønneste,
friskeste modvind, man kan tænke sig. Nu mangler jeg bare, at næste
gang jeg har fri, behøver jeg heller ikke kede mig: Jeg skal nemlig
cykle ud til min mor, udfylde den fine blanket – og senere cykle op
på Skulkenborg og aflevere den. Vil jeg tro? Eller hvad der nu
sker?Det er virkelig spændende. Fuck det blir nice, når alt blir
digitalt.

Nå,
det er jo ikke Facebook, det her, men min egen private blog. Her må
man faktisk godt være sur, så: Forpulede offentlige,
uigennemtænkte, møgadminstrede snotsystem; tag for satan og få
styr på jeres projekter, jeres borgerbehandling, jeres
personaleinformation og jeres mangel på service. Hvis jeg skal
pisses endnu mere på, når jeg bli’r gammel, og tvangsindlemmes i
projekter, som mine kære skal bruge deres kostbare tid på at
udrede, så flytter jeg fandme til Krim – der kan de fleste folk sgu
da få deres vilje!